Barndom

Morten Korch blev født på Overholluf Skole på Nordfyn i 1876. Hans far, Ole Korch, var leder lærer fra 1873 til 1912. Han var en streng mand, som Morten aldrig fik et specielt godt bånd til. Modsat var det med hans mor, Mette Kirstine Sofie Birgitte Rab Korch. Hun var en blid, kærlig kvinde og hun havde et tæt forhold til Morten. Mellem Morten og de ældre børn mistede hans mor en søn og dermed kom der en opdeling mellem de yngre og ældre børn. Netop derfor gav moren Morten ekstra meget kærlighed.

Morten Korch var det femte barn i en børneflok på otte, fem drenge og tre piger. Hans yngste lillesøster, Johanne Korch, blev også forfatter senere og var populær i sin samtid, for sine ungdoms- og pigebøger. 

Skolen havde en del jord og der gik en masse arbejde for familien med at tage sig af landbrug. Da Morten var lille trak han køerne ud på marken, hentede græs og staldfoder, pløjede og høstede og lærte alt om landbrug.

Morten skrev en masse historier i sit stilehæfte og vandt endda en pris i en skrivekonkurrence, så hans historie blev opsamlet i en læsebog.

Senere ville Morten Korch nedskrive sine erindringer. Han beskriver sin fødeby som "intet særligt, men den dejligste by i Danmark." Han går i detaljerne om sit fødested, fortæller om de fire piletræer hvor det eftersigende spøgtes ved, menneskene i landsbyen og han skriver: 

“Oppe på bakken knejsede kirken, når kirkeklokkerne ringede solen ned, og tusmørket sagtelig kom glidende og bredte dunkle skygger mellem husene, når lyset tændtes og aftenens stilhed lagde sig over huse og gårde, da var det, som en forunderlig fred sænkede sig over den gamle landsby.”

Der var også en pige, Maria, han godt kunne lide. Derfor stræbte han mod at blive den bedste på danseskolen og øvede flittigt, for at imponere hende.

Uddannelse

I 1890, da Morten blev 14, kom han i lære som Købmand i Nyborg og blev handelsuddannet. Det var ikke det han ville, han ville meget hellere læse og skrive bøger.  Men forældrene bestemte og han blev sendt afsted til onklens købmagergård. Her begyndte han at holde dagbog og her kan vi for første gang få indblik i hans tanker. Selvom han nu havde lange dage som købmand, skrev han på alt han kunne komme i nærheden af. Det var ofte kilde til øregiener og ballade. For eksempel skrev han på de dyre papirsposer, som de pakkede varerne ind i. Dem gemte han hele vejen op i sit voksne liv. 

Han sad også længe oppe om aftenen og skrev på stykker, blandt andet et ridderdrama, der resulterede i at Morten sov over sig og vågnede op til sin rasende onkel, der forbød ham at skrive mere. “Jeg tror dog ikke, de kan forbyde mig i at skrive i min fritid” skrev Morten i sin dagbog.

Dramaet var digtet i bedste romantiske stil og handlede om noget med troskab og sandhedens ridder, der besejrede de onde magter og som til sidst vandt prinsessen og det halve kongerige. Morten tog til Odense Teater og læste stykket op for direktøren Poul Friis. Han fik nogle opmuntrende ord og et par fribilletter.

Samtidig gik Morten på handelsskolen. Han skrev en stil om en travl dag i butikken, om de store mængder hjemmearbejde, forberedelser og de engelske, tyske og danske stile. Han sad aftenerne og om søndagen på kontoret og skrev danske stile, som han fik meget ros for. I dagbogen kan man se at det var kilde til stor glæde. Han skrev blandt andet "Min stil blev meget rost." og "Han sagde 'Korchs stil er som sædvanlig den bedste'".

Morten brugte 6 år på købmagergården, indtil 1896. 

Ægteskab og arbejde

I 1893 forlovede Morten Korch sig med Elna Frydendahl. Han opførte sig meget formelt, selv for den tid. Han skrev et brev, som han selv puttede i postkassen (det var ikke frankeret). Han startede "Gode frøken Frydendahl." og senere lød det: "Jeg antager ikke, at det vil overraske Dem altfor meget, når jeg her meddeler Dem, at jeg elsker Dem og spørger Dem, om De vil give mig Deres hånd." Han virkede meget sikker på et ja, men senere skrev han “I tilfælde af, at De ikke deler mine følelser, bedes De være så hensynsfuld ikke at omtale denne sag.” Næste dag aflagde han besøg og blev forlovet med Elna.

Både om sin lærlingetid og om det omrejsende handelsarbejde skrev Morten bøger om: Indenfor voldene og Under byens tage. Hovedpersonen hedder godt nok Nikolaj, men de er alligevel stort set selvbiografiske.

I 1898, 22 år gammel, kom Morten Korch ind i Wilhelm Løngreens Fabrikker, et firma der producerede tekniske artikler. Løngreen var Elnas morbror og det var gennem hende Morten fik jobbet. Det var et hårdt arbejde, med næste konstante rejser. Han handlede med købmænd rundt omkring i landet med de varer Løngreen fabrikerede.

I 1899 blev han gift med Elna, men der var ikke meget tid til bryllupsrejse. Morten skulle straks afsted og rejse landet tyndt.

I 1902 ragede Morten uklar med Wilhelm Løngreen og forlod firmaet. Morten lavede sit eget købmandsfirma og Elna tager sig af kontorarbejdet, samt husholdningen og to små børn, Inger (1900) og Svend (1902).

En dag kom Morten hjem fra sine rejser og fandt Elna grædende. Lægen havde sagt hun havde fået lungebetændelse. Hendes helbred havde altid været svageligt og med de mange ekstra opgaver hun havde fået den sidste tid, var hun tyndslidt. Hvad der nu fulgte var en hård kamp mod sygdommen og endte med hendes død i 1907.

Petra Sophie Bruun

Efter sin kones død kunne Morten ikke overskue både børn, hus og arbejde. Han fik derfor fat på en husbestyrerinde, ved navn Petra Sophie Bruun. Senere, i 1908 blev de gift. Ægteskabet varede til deres død og de fik to børn sammen.

Så kom tiden til det katastrofale teglværk. Hakkemose Teglværk var Danmarks største i 1870'erne og blev handlet rundt en del gennem tiden. I 1909 blev Morten Korch direktør indtil 1911 og i 1915 lukkede teglværket.

Forfatterkarriere

I 1898 udgiver han sin første bog "Fynsk Humor" som bliver modtaget godt, men ikke er det store gennembrud. To år efter udgiver han endnu en bog, "Fyenbo snak" som igen modtages vel og roses for sin repræsentation af den fynske dialekt.

Først 11 år senere udgiver han en ny bog: "Sin egen sti." Han skrev den færdig tre år før, men først nu vil nogen lade ham udgive den. Men kun hvis Morten Korch selv stiller økonomisk sikkerhed. 

Efter anden verdenskrig blev De røde heste filmatiseret og med et var det Korchske kendt over hele Danmark.